Fem fordele ved at dyrke yoga

| | 0 Comments

Mange elsker at dyrke yoga, men er du endnu ikke kommet i gang? I dag giver vi dig fem gode grunde til at komme i gang med at træne yoga. 

Den perfekte træning til ”computerkroppen”

De fleste personer sidder ned bag en skærm hele dagen. Det gælder både i forbindelse med arbejde eller studiet. Ofte fører det til ondt i lænden, en ringe kropsholdning, og en arm, som arbejder mere end den anden. 

Faktisk er vores krop ikke skabt til at sidde bag en computerskærm hele dagen lang. Heldigvis kan yoga hjælpe med at rette op på problemerne. Når du dyrker yoga, forstærker du din kropsholdning. Det hjælper både når du sidder bag computeren, og generelt i din hverdag.

Træn alle dine muskler

Når du dyrker yoga, træner du ikke blot din kropsholdning. Faktisk træner du alle musklerne i din krop. På den måde kan du få stærkere ben, balder, skuldre, arme og andre muskler. Det betyder naturligvis at du sikkert vil være øm de første gange efter en tur på yogamåtten, men bliv ved, du vil nyde fordelene i det lange løb. 

Du kommer væk fra din smartphone

Med enhver træning slukker du bogstaveligt talt for notifikationerne på din telefon. Det er sundt at lægge telefonen fra sig og at fokusere på kroppen. Når du dyrker yoga kommer du væk fra Instagram, Facebook, e-mails fra arbejdet og meget mere. På den måde kan du lade batterierne op og opnå en stærkere forbindelse med fx din vejrtrækning. 

Lær din krop bedre at kende

I forlængelse med forrige punkt har yoga netop de fordele at du får en bedre bevidsthed om din krop. Det kan hjælpe dig med at være hurtigere til at opfange din krops signaler. På den måde kan du blive bedre til at detektere hvad din krop har brug for. 

Ikke alene kan det hjælpe dig med at have sundere spisevaner, du kan også lære at høre hvornår din krop siger stop. Ofte sender kroppen signaler om sygdom, træthed, stress og andre lidelser. Men mange vælger at ignorere de signaler, eller er blot ikke i stand til at opfange dem. Takket være yoga kan du lære at opfange dem og spise en KitKat, gå en tur, eller fx dyrke yoga, når din krop fortæller at den har lyst til det.

Bliv god til at leve i nuet

Du kan opnå mere nærvær med yoga. Denne træning kræver at du hele tiden mærker efter og at leve helt ind i øjeblikket. Når du dyrker yoga, arbejder dine sanser på at blive mere opmærksomme. Du vil hurtigt bemærke hvordan dine smagsløg nyder aftensmaden mere, og hvordan det føles at lytte til fuglenes skønsang. I bund og grund vil du blive gladere for livet, når du dyrker yoga.